i don't feel alright
in spite of these comforting sounds
you make
i don't feel alright
because you make promises
that you break
into your house
why don't we share our solitude?
nothing is pure anymore but solitude
it's hard to make sense
feels as if i'm sensing you
through a lens
if someone else comes
i'll just sit here listening to the drums
previously i never called it solitude
and probably you know
all the dirty shows i put on
blunted and exhausted like anyone
honestly i tried to avoid it
honestly
back when we were kids
we would always know when to stop
and now all the good kids are
messing up
nobody has gained or
accomplished anything

UHA UHA UHAAA, jeg har noget mere at skrive da

jeg har sendt emma mit brev, her til aften, så hun får det nok imorgen eller dagen derefter, jeg håber det rammer hende lige in da herz. i miss her now and then.

Ting jeg glæder mig til:
-at jeg skal klippes
-at skulle til fies fødselsdag og se alle de gamle (nej højer, ikke den fie ;D)
-min fødselsdag (som der er über kort tid til, efterhånden)
- at se sjulle imorgen
- at skulle hjem og se hvordan erik bor, efter lang tids forventninger + samvær med kusinen
- at få besked fra emma
- JUL JUL JUL (den skal også vide det er jul)
- at gøre en forskel her i verden
- at party igennem, gerne snart
- at min søster føder den lille babyyyyyy


kys

Wuuuuh party on, nummer 10 indlæg !!!

Nå, idag var jeg på ke igen, med jennifer, a to tha g, louis og Aase (den skøre dåse).
Iha, jeg har sådan et forkvablet forhold til skolen. Det føles som mit hjem, men det er det ikke. Jeg er stadig så hjemmevant med det, at det bare ingen mening giver for mig,bat jeg ikke længere er en integreret del af skolen og dens hverdag.
Æv for silvan da, men skønt var det dog at se de små blebsere <3

AG siger jeg skriver for lidt herinde, hvilket måske passer, måske ikke, men det er altså også noget mærkeligt noget det her med at hælde dagbogsrelaterede ting ud i cyberspace. ved ikke lige om det er min kop the, men så kan jeg jo bare finde på at lave en spas side, uden alt det her touchy-feely-crap


Buenos noche

That's why it scares me baby
to depend on you
and I have to get away when
you are all I want to do

dumme rikke

jeg er simpelthen så træt, og i stedet for (som den almindelige, fornuftige teenager ville gøre)at lægge mig ned at sove, går jeg selvfølgelig i gang med dette blog oplæg.
Jeg har lige skrevet mit retorik færdigt, enten bliver det mega godt eller super dumt. who knows?
Jeg har lige taget mig selv i at sidde og tænke "hm, gad vide hvordan det må være at kysse emil igen, nu hvor han har fået hans bøjle af?" RIKKE, det er tankeforbrydelse af allerhøjeste straf. og det er noget pis, fordi du har lovet dig selv og dine omgivelser aldrig at begå den kæmpe fejltagelse igen .. igen .. igen. Nevermind, det er bare noget pis. past life, moving on.

men ja, jeg skal tilbage til rys imorgen og det bliver jetta bra.

mental note (ikke længere så mental, som den er elektronisk) begå dig mere socialt på skolen rikke. do so bitte


Nånånånånånå jeg vil rigtig gerne med til udflugt '09 næste weekend, specielt fordi at der kommer åh så mange lækre og musikalske mennesker, dog også meget for at se emma men men men skagen kalder, samt stift familiemøde. æv for silvan.

aber gutes nacht to you all

buenos noche (eller hvad det nu kaldes)

jeg forstår ingenting ... iiiiiiiiiiiiiingenting. kein, nie, intet, none, jeg er fuldkommen og håbløst clueless.

Hvordan skal jeg klare eksamen til sommer, hva' hva' hva'????
FORTÆNDEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEER, JEG ER LIGEGLAD, KEMI ER NOGET PIS, ALUMINIUM CHLORID ER NOGET PIS, SØREN ER EN PIS, IONER, ELEKTRONER, PROTONER ER ALTZUSAMMEN NOGET LORTE PISPISPISPISPISPISPISPISPISPISPISPISPISPISPIS!!!!!!!!!!!!!!!


kemi, mit liv er forbi
jeg forstår ingenting og ville ønske jeg var blind
blablablablabalbalblabalbalbdjsssklllluhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhdjncdmlz


ICH VERSTEHE KEIN!!!!!!!

Mit hjerte er så fyldt af alt muligt, det var dog utroligt.
Jeg savner savner savner.
Jeg besøgte Kastanievej her i .. hvad? i forgårs ja. og det var simpelthen den mest befriende følelse der faldt over mig. ingen førstehåndsindtryk der skulle gives, ingen tanker om hvordan håret sidder (for jeg har praktisk talt rendt rundt i nattøj hele året rundt og været klam :b aaah det var rart)
alting var bare naturligt, og så selvfølgelig ikke. men generelt var det bare den dejligste følelse og stemning der faldt over alle.
Jeg er et af de mennesker, der ikke rigtig ligger mærke til at de savner før, de står ansigt-til-ansigt med det der har manglet. åh hvor har det manglet.
jeg elsker ke og jeg kan ikke forstå at det er forbi, det kan jeg virkelig ikke.

Derudover skal stortset alle mine gamle venner, altså gamle gamle venner, til kidskue her til aften i Roskilde. Og jeg ville ønske jeg kunne være en del af det.
Misforstå mig ikke, københavn er fantastisk, ke var(?) fantastisk og rysensteen er alt det skal være og mere til, men jeg savner at være en del af det, og at bo Jystrup og at se alle hver dag.
De mødes hver morgen i bussen, uanset om de går på Himmelev, amtet eller katedralen.
De ses i Brugsen og ved Hvidesø. Jeg har ikke længere et hjem i Jystrup, når jeg er der, er det som gæst.
det er virkelig mærkeligt at tænke på.
Og jeg savner dem alle så meget, selv dem der plejede at være mig en plage til hverdag. hverdagen der.

Det har været en trættende dag i dag og jeg ville nu egentlig gerne til gurg i dag, men det blev det altså ikke til.
Jeg skal i byen med Clara V, Lucia, Louis, Cecilie, Emilie og måske luna-pigen.
Det bliver også rart :)
dem er jeg godt nok meget glad for. og Alberte for satan, hun skal jo også med. det bliver simpelthen bare dejligt. De fylder allerede en stor plads i mit hjerte og det er jo så kun rart at vide at jeg skal bruge de næste tre år af mit i deres selskab.

Nå, det blev et langt pudseløjerligt indlæg, nu vil jeg pakke mine pakkenilliker sammen og mødes med min mor ved psyko instituttet og gå ud og dinere på et endnu ukendt sted.

Kram Rikke

Abababa, mit liv går godt.
Min moder driver mig til vanvid af og til, jeg får alt for lidt søvn, jeg har firkantede øjne, jeg ryger mere end nogensinde før og jeg bør virkelig se at tabe mig ...





MEN ...



mit liv går godt. der er egentlig ikke noget præserende at beklage sig over.
Altså jeg er jo super heldig ikke at være grebet af en eller anden dum sygdom, eller en total finansiel krise (dog kunne jeg virkelig godt bruge et job) og der er ingen i min familie eller generelle omgangskreds der fejler noget eller har det dybt tragisk (Not that I know of, that is.. :s) - så der er jo alt sammen noget at tage op til overvejelse og være lidt taknemmelig for.





Rysensteen er rigtig rigtig rigtig godt, og jeg er altså glad for at føle mig som en del af det hele.
Hvis jeg nu lige skal komme frem med et luksuriøst præget problem. så er det mig, once again, en smule svært at have fyrre forskellige menneskers mening om, at jeg er sådan et fantastisk individ hængende over hovedet mit. det er virkelig smukke ord og jo altid skønt med bekræftigelse i en eller anden form, men jeg føler dog at forventningerne bliver sat lige lovligt højt og at jeg måske som lille mig med følelser, tanker og ikke mindst fejl, bliver overset en smule.
I don't know det vil bare være dumt hvis folk render rundt og tænker helgenstanker om mig, så vil jeg hellere bare være lidt anonym i det.





crap crap crap rikke, and you know it. helgenstanker baah,








men men men men (uuuh men er et godt ord, dog ikke så godt som 'nevertheless' - gerne sagt med en overdrevet britisk accent)





Imorgen er der gået en måned siden dette års elever startede på ke. Indtil videre har jeg egentlig ikke været skide tændt på idéen, men det er som om at tiden nærmer sig og tankerne flyver (eller flyder, det er jo som de lyster) at jeg bare glæder mig SÅ meget il at gendse alle de velkendte ansigter.


dog gribes jeg af en kæmpemæssig klump i maven, fordi dette endnu engang bare minder mig om at vi ikke er en integreret del af hinandens liv længere, og for hver evigt eneste dag der går, og for hver oplevelse vi erobrer os, glider vi langsomt og ubevidst væk fra hinanden.
Og jeg ved jo godt, at det bare er sådan det skal være, men det er stadigvæk med stor sorg i hjertet at jeg hver evig eneste gang, tanken strejfer mit sind og jeg hurtigt skyder den fra mig, føler mig super magtesløs og allermest bare ked af det.

denne blog endte med en mere eller mindre deprimeret rikke, der nu vil gå i seng.

vi ses imorgen, jeg elsker jer

Rikke